Forskellige DIVI-moduler til forskellige skærme

Nogle gange passer billede og indstilinger ikke til alle skærmtyper. Så laver du flere moduler.

Pelikaner til computerskærm

Billedet herover ser fint ud på de fleste computerskærme. Men på smartphone vil teksten være ulæselig og pelikanerne halshugges.

Hvis jeg VIL bruge pelikanerne som baggrundsbillede med tekst på, kan jeg derfor være nødt til at lave en særlig løsning, der kun ses på smartphone og ikke på computer.

Pelikan til smartphone

Kig på siden på både smartphone og computerskærn og du vil se, at øverste modul ser dårligt ud på smartphone, men er ok på computerskærm. Nederste modul fungerer ikke på computerskærm, men fint på en smartphone.

Løsningen er altså ikke at tro, at det responsive design præsenterer designet pænt på alle typer skærme. Nogle gange er du nødt til at lave ét modul, der kun vises på én type skærm og et modul, der kun vises på en anden.

Under “Avanceret” kan du vælge Synlighed – altså markere, om et afsnit, en række eller et modul skal deaktiveres på en eller flere skærmtyper.

Løsningen

Jeg har brugt samme baggrundsbillede, men lavet to afsnit med forskellige indstillinger.
Det ene vises kun på smartphone.
Det andet vises kun på tablet og computer.

Pelikan til smartphone

Pelikaner til computerskærm

Detaljeret opskrift

Det er ikke muligt at give en detaljeret og præcis opskrift på, hvilke indstilinger du i øvrigt skal bruge. Det afhænger nemlig af utallige ting – blandt andet disse:

  • Hvilken størrelse har billedet
  • Hvordan er motivet på billedet
  • Hvilke farver er der i billedet

I mange tilfælde er du nødt til at prøve dig frem med utallige muligheder, før du rammer det rigtige. Jo mere erfaring du har, desto større er sandsynligheden for, at du rammer rigtigt i de første forsøg. Men selv øvede må ofte prøve mange muligheder af.

Er du begynder, kan det tage timers prøven sig frem at finde den kombination af billede, tekst og indstillinger, der passer sammen.

WordPress webdesign workshop
Learning by doing er fint, men langsommeligt. Du når mere, hurtigere og bliver bedre ved at blive udfordret og uddannet

Skriv responsivt og mobilvenligt
Tekster skal skrives til responsivt design. Du kan ikke bare hælde almindeligt tekster ind på dine sider.

Billeder og tekst driller i responsivt design

Her kan du læse mere om billeder og DIVI